Ring til os på (+45) 86 87 05 00

CVR NR: DK-26069424

Vinkøleskab - Hvad skal jeg vælge ?

Velkommen til en verden inden for vinkøleskabe!

Vi forventer ikke, du uden videre kan udpege præcis det vinkøleskab der passer til dine behov/ønsker. Til gengæld vil vi hellere end gerne rådgive dig - enten per telefon eller personligt i vort showroom. Alle vores vinkøleskabe lever op til de 5 hovedregler for korrekt vinopbevaring og professionelles krav.

Vinkoeleskab

Vi tilbyder markedets største og bredeste sortiment inden for vinkøleskabe. Vi har samtidig 20 års erfaring på området, som sikrer dig den bedste kvalitet og service i vinopbevaring. Vi har altid konkurrencedygtige priser og masser af vinkøleskabe på lager til omgående levering i hele Skandinavien. Vi har vinkøleskabe til alle formål og i alle størrelser fra 6 til mere end 300 flasker - bag én enkelt dør. Hvis det ikke er nok, er flere af vore skabe velegnet til side-by-side løsninger. Vi har altid den helt rigtige vinskabsløsning, uanset om det er til din private bolig eller professionel erhverv / HoReCa.

Funktion - temperering eller opbevaring af vin i dit vinkøleskab?

Funktion vinkoeleskab

Der er umiddelbart 2 forskellige opgaver, et vinkøleskab kan løse. Temperering til rette, serveringstemperatur, eller opbevaring af vin ved den rette opbevaringstemperatur. Populært formuleret; "Skal vinkøleskabet anvendes på vinens eller brugerens præmisser"?

Alle former for vin (samt øl og andre alkoholiske drikke med lav alkoholstyrke) har samme krav til opbevaringsforhold. Se "de 5 hovedregler for korrekt vinopbevaring". Med fokus på regel nr. 1 "En konstant opbevaringstemperatur på ca. 12°C", er den bedste løsning til vinopbevaring, et vinkøleskab med samme temperatur i hele skabet. Et singlezone klima-/opbevaringsskab har også størst temp- og luftfugtighedspræcision.

Handler det derimod om at kunne servere en vilkårlig flaske vin, når som helst, ved dens anbefalede serveringstemperatur, har man ofte behov for flere temperaturer i skabet. Et dual, triple eller sågar multizone vinskab. Rette serveringstemperatur er meget nuanceret og individuelt fra vin til vin - og person til person - i modsætning til opbevaring. Derfor foretrækker de fleste et multizoneskab, der tilbyder alle nuancer.

Du skal derfor gøre op med dig selv, om du prioriterer den bedst tænkelige opbevaring for hele din vinbeholdning - eller hellere vil nyde den luksus, altid at kunne skænke et veltempereret glas vin. Valget er dog ikke "sort/hvidt" for mange. Et multizone vinkøleskab tilbyder naturligvis et område med et temperaturinterval, som egner sig fornuftigt til vinopbevaring - normalt i midten af skabet, hvor temperaturen måske er 11-14°C.

Kapacitet - hvor meget plads har jeg brug for i mit vinkøleskab?

Kapacitet vinkoeleskab

Et vinkøleskabs kapacitet er normalt opgivet som det maksimale antal 750 ml. bordeaux flasker, der kan være i skabet (bruttokapacitet). Da de fleste vinbeholdninger omfatter flere forskellige vintyper og dermed flasketyper, vil man ofte opleve, at vinkøleskabet i praksis rummer 15-20% færre flasker end det opgivne (nettokapacitet). Har du med andre ord en alsidig vinsamling på 120 fl., vil det typisk kræve et vinkøleskab til 150 fl.

Flaskekapaciteten afhænger også af aktuel hyldebestykning. Flere hylder betyder færre flasker. Displayhylder trækker en del ned på kapaciteten. Den angivne kapacitet i vores specifikationer er i de fleste tilfælde gældende ved standard hyldebestykning. Et vinkøleskab til opbevaring er en "plug-and-play" vinkælder, der naturligvis bør have kapacitet til hele din nuværende vinsamling, samt måske være fremtidssikret, hvis vinsamlingen øges.

Et vinkøleskab til temperering kan i mange tilfælde være mindre, da tanken er at kunne dække det normale "flow" i husstanden med serveringsklar vin på hylderne. Her kan et vinkøleskab til indbygning i køkkenet være en praktisk løsning.

Omgivelser - hvor skal vinkøleskabet stå?

Omgivelser vinkoeleskab

Et vinkøleskab kan i princippet placeres i et hvilket som helst rum, som du måtte ønske. Der er dog nogle praktiske forhold, der bør tages i betragtning, for det bedste resultat.

Blandt professionelle vinskabsproducenter har grunddimensionen på et vinkøleskab længe været ca. 70 cm. både i bredde og dybde. Det mål giver en optimal pladsudnyttelse i skabet. Hårde hvidevareproducenterne er derimod gået fra køleskab til vinkøleskab, med samme mål som køkkenbranchens modulmål på 60 cm. Dette er naturligvis en forudsætning for at skabet kan indbygges i køkkenet, og flere af vore professionelle vinskabsleverandører producerer også køkken-integrerbare vinkøleskabe med modulmål.

Vinkøleskabe har behov for at varmen bortledes fra kondensatoren, der i reglen er bagpå. Det kræver lidt hulrum bag ved skabet med uhindret ventilation oven ud. Vinkøleskabe til indbygning under bordpladen i køkkenet, afleder varmen via sokkel-risten i fronten. Varmeafgivelsen gør vinkøleskabe uegnet i vinkældre, hvor der iøvrigt opbevares vin.

Bortset fra vinkøleskabe med "absorption teknik" (Dometic A) er vinkøleskabe ikke lydløse. Kompressor og evt. blæsere kan ofte høres, hvis der ikke er konkurrende støjkilder til stede i rummet, som eksempelvis i køkkenet. Derfor fraråder vi placering af vinkøleskabe i soverum og andre rum, hvor man vil kunne nyde absolut fred og ro. Til gengæld er vinkøleskabe ugeneret af lysindfald, da evt. glasdør beskytter vinen mod UV-stråler.

Mange vinkøleskabe kræver en omgivelsestemperatur, der ikke er lavere end vinkøleskabets driftstemperatur (f.eks. 12°C). Andre vinkøleskabe er udstyret med "vintersystem", som muliggør placering i omgivelser ned til 0°C. Kan være aktuelt, hvis skabet skal stå i garagen eller et isoleret skur. Hvis omgivelsestemperaturen modsat bliver usædvanlig høj (over 40°C), - har vi tilmed vinkøleskabe, som er konstrueret til tropiske omgivelser.

Energiforbrug - hvad koster det i drift?

Energi vinkoeleskab

Et moderne vinkøleskabs faktiske energiforbrug afhænger af flere faktorer. Vinkøleskabets isoleringsniveau (der holder varmen ude). Vinkøleskabets køleteknologi (kompressor er billigst i drift, absorption er ca. 3 gange dyrere - men lydløst, og termoelektrisk er mindst 10 gange dyrere - men billigere i produktion i.f.m. små vinkøleskabe). Skabets driftstemperatur (det koster mere energi, at køle ned til 12°C end til 15°C). Skabets omgivelsestemperatur (jo højere temperatur i rummet, jo mere energi trænger ind i skabet og samtidig falder kølesystemets virkningsgrad). Således ville et vinkøleskab - indstillet til 12°C - stående i et rum med 12°C - ikke bruge særlig energi. Næsten alle vinkøleskabe er grundig isoleret og har effektiv kompressorteknologi. Forbruget på et 200 flaskers vinkøleskab, stående i stuetemperatur, indstillet til 12°C er normalt ca. Kr. 500,- årligt, men der findes ingen standard svar på spørgsmålet i hvert enkelt tilfælde.

Design - hvad er min personlige smag?

Design vinkoeleskab

Din personlige smag vil vi ikke diskutere, men vi påstår til gengæld at vi har skabe for enhver smag. I ydre design strækker vort sortiment sig hele vejen fra det klassiske til det moderne, men vi oplever størst interesse for den elegante og minimalistiske stil.

Massiv dør er et fornuftigt valg, hvis skabet skal stå afsides - energiforbruget er lidt mindre. Tonet glasdør kombineret med flot LED interiørlys er "aroma for øjnene", og enkelte vinkøleskabe er udstyret med ekstra LED interiørbelysning for max. displayeffekt.

Mange af vore vinkøleskabe kan leveres med stabelhylder/udtrækshylder i massiv træ. Faste stabelhylder er beregnet til stabling af flere lag vinflasker, hvor udtrækshylder er beregnet til ét til to lag flasker, men stabelhylder giver den bedste pladsudnyttelse. Displayhylder eller planhylder til stående flasker findes til flere vinskabe for HoReCa.

Valget er dit - men vi rådgiver gerne!

Vi forventer ikke at du uden videre kan udpege præcis det vinkøleskab der passer til dit behov. Til gengæld vil vi hellere end gerne forsøge at rådgive dig - per telefon eller personligt i vore showrooms i Ans - for at sikre den bedste vinskabsløsning for dig.